3. oktober 2026:
Vi eftersøgte nye posttakster 12. september, men de nyeste posttakster (fra 2016) lå allerede på Dansk Posthistorisk Selskabs hjemmeside. De er nu overført til denne side. Så vidt vides er samlingen af takster nu komplet fra 1985 til 2025. Officielle Meddelelser fra 1869 til 1917 er lagt på siden i en foreløbig udgave, bl.a. er der kun få “vedlagte bilag” med i filerne.
25. september 2026:
Afsnittet med hæfterne med luftpostforbindelserne og luftposttaksterne for perioden 1924 til 1935 er afsluttet.
12. september 2026:
Der kommer hele tiden nye udstillingskataloger, palmeres og udstillerlister til området med udstillingskataloger. På nuværende tidspunkt mangler vi 43 hovednumre. Vi vil sætte pris på hvis du vil kigge efter i dine gemmer eller i klubbens bibliotek, om der er noget du kan bidrage med. De numre vi mangler er markeret med sort.
Vi har lavet en liste over de manglende kataloger. Den kan ses her.
Der er også kommet helt moderne materiale på siden: danske posttakster fra 1985 til 2016 er lagt på. Umiddelbart har vi ikke nyere materiale i arkivet, så her vil vi også gerne hjælpes.
7. september 2026:
Første del af postvæsenets statistik 1876-1900 er nu på plads. Der kommer hele tiden nye udstillingskataloger fra gode hjælpere. Danske takster til udlandet er ved at blive udbygget for perioden op til 1860. Og vedrørende hæftet “Postforbindelsen til udlandet” bliver der løbende lagt på. Dette projekt slutter med det sidste hæfte med takster for luftpostpakker (januar 1957). Et par bøger er lagt på: Karsten Jensens bog om frimærkefrankerede forsendelser 1851-1905 og Mats Hedelius bog om Dansk luftpost.
25. august 2026:
Vi har nu afsluttet første runde i skanningen af danske udstillingskataloger. Alle de overleverede kataloger fra DFFs bibliotek er skannet sammen med de private samlinger, vi i første omgang har haft kendskab til. Enigmas bibliotek er også undersøgt. Her var der især en række tidligere kataloger fra 1940erne og 1950erne. Nu mangler vi en frisk person til at lave en oversigt over indholdet i udstillingskatalogerne. Der dog mangler stadig ca. 60 kataloger. De er markeret med sort på hjemmesiden. De uploadede er markeret med rødt. Så hvis du skulle ligge inde med nogle af de manglende hører vi gerne.
En større samling konventioner mellem Danmark og udlandet er nu også langt på. Det er mere end 110 stk. Grundlaget for denne samling er beholdningen i Enigmas bibliotek. Der er også hentet enkelte i DASVs store arkiv over udenlandske konventioner. DASV er Deutsche Altbrief Sammler Verein. Der mangler stadig end del og der er lavet plads til at lægge dem på. Så hvis du har nogle af dem vi mangler, hører vi gerne.
Ellers er de store projekter nu: de danske Courscirkulærer til 1868. De bliver udgivet som samlede årgange.
Vi er også gået igang med Postvæsenets statistik, som starter i 1876 og vi har materiale til ca. 1960, så hvis du har senere årsberetninger eller lignende hører vi gerne.
Og det sidste store projekt er månedshæftet Postforbindelsen mellem Danmark og Udlandet som udgives første gang i 1935.
5. august 2026:
Følgende er nu uploadet: Mere end 250 danske udstillingskataloger
Gordon Hughmarks bog om skandinavisk førfilateli
En række beretninger om virksomheden: 1833-1860, 1860-1870, 1917-1967
Under postale kilder: en række vejledninger for brevsamlingssteder, landpostbude og postbudepersonalet før år 1900
F.Olsens bøger om postvæsenets historie (de første 3 bind) plus yderligere 2 bøger
Museumsposten fra Enigma komplet